En barnedåb er én af livets store begivenheder. Det er en kærlighedsfest, hvor en lille ny får sit navn og bliver indviet i den kristne tro – og derfor skal den naturligvis fejres med manér.
Vi har gjort os umage med at finde det fineste bordpynt og pynt til barnedåb, så du let og enkelt kan arrangere en stemningsfuld, personlig og hyggelig barnedåb for dig og dine gæster.
Vores dåbspynt er holdt i de traditionelle lyserøde nuancer til pigerne og i de blå nuancer til drengene.
Hvis du ønsker barnedåbspynt i andre farver, så er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Vi er i tæt dialog med vores leverandører og vil gerne gå den ekstra mil for at skaffe det rigtige dåbspynt hjem til dig.
I gamle dage anså man dåben som en nødvendighed for ikke at gå tabt. I dag bliver de fleste børn døbt for at holde traditionen i hævd og ikke så meget grundet religiøs overbevisning.
Dåben har en lang historie bag sig, og den har gennem tiden ændret sig meget til den form, som vi kender idag. Vi har fundet 5 facts om dåbsritualet i gamle dage, som er lidt sjove at kende til
Uanset hvilken årsag der ligger til grund for, at dit barn skal døbes – religiøs eller traditionsrig -, er der ingen tvivl om, at dåben er en festlig begivenhed for hele familien, og der er meget, der skal ordnes til den store dag.
Når datoen er sat, kirken er booket, invitationer er sendt, dåbskjolen er fundet frem, lokalet er bestilt og menuen er på plads, er det tid til at fokusere på at finde den helt rigtige pynt til barnedåben.
Du kan vælge at gå all-in på barnedåbspynt eller holde det mere simpelt. Vi har gjort vores bedste for at finde det fineste dåbspynt på markedet, så du let og nemt kan sammensætte pynten til barnedåben uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Blandt det store udvalg af barnedåbspynt finder du bl.a. luftige pompoms, dekorative honeycombs, flotte balloner, søde guirlander og festlige swirls. Du kan vælge at kombinere lidt af det hele eller holde det mere enkelt ved kun at vælge et par tinge fra sortimentet.
Glem endelig ikke gæstebogen, hvori gæsterne kan skrive lykønskninger og gode råd til dit barn. Det er et skønt minde at have fra dåben, som kan tages frem igen og igen, og som barnet vil elske at have, når det bliver større.
Uanset anledning er en flot borddækning et must. Vi har derfor samlet et stort udvalg af forskellige typer bordpynt til barnedåb, så du kan skabe præcis den stemming, som du ønsker.
Ønsker du at give bordpynten et sødt og romantisk præg, er det oplagt at bruge en kombination af rosenblade og pyntediamanter i enten blå eller lyserød.
Hvis du i højere grad ønsker den mere traditionelle bordpynt til barnedåben har vi et stort udvalg af konfetti til både drenge og piger, der forestiller små bamser, barnevogne, sikkerhedsnåle og rangler.
Ønsker du en mere ’neutral’ borddækning, vil vi anbefale min ensfarvede konfetti i cirkler. Den er sød, enkel og dekorativ.
Ønsker du at gøre bordpynten til barnedåben lidt mere festlig, kan du tilsætte flotte sugerør og bruge de ensfarvede tallerkner med guldkant som kagetallerkner.
Hvis du står og mangler inspiration til, hvordan du kan pynte op til barnedåben, deler vi her vores favoritter til, hvordan du hurtigt og let kan gøre dagligstuen eller festlokalet klar til fest.
Hvis væggene i lokalet er kedelige og trænger til et pift, er det oplagt at hænge bogstav balloner op, der danner det fine nye navn. Du finder vores dekorative bogstav balloner i flere farver her.
Sørg for at bordpynten til barnedåben er i overensstemmelse med den øvrige stemning, som du ønsker at skabe. Brug rosenblade til den mere romantiske borddækning, ensfarvet konfetti i cirkler for en mere nedtonet borddækning eller strø konfetti med små bamser, barnevogne og sutter, hvis du ønsker en mere traditionel bordpynt til barnedåben.
Holder du barnedåben om sommeren, så sørg for at sætte en masse friske blomster på bordet. De ser både smukke ud, dufter godt og så koster det ikke en formue.
Sidst men ikke mindst, kan du sætte små søde æsker på bordet. Du kan enten bruge dem som bordpynt, give hver gæst en æske med eks. lidt slik som gave eller bruge dem som bordkort (hvor du binder bordkortet fast på æsken).
En sjov ide er at folde servietterne som små skjorter. Det tager lidt tid, men det er helt sikkert noget, som gæsterne vil huske. Der findes et utal af videoer på Youtube, der viser dig, hvordan det skal gøres.
Et alternativ til de traditionelle bordkort er at bruge babybilleder som bordkort. Find det fineste billede af guldklumpen, print det i sort/hvid og skriv gæstens navn bagpå. Bind evt. billedet fast til en af vores små fine æsker, som du har fyldt med lidt lækkert som gave til gæsten.
Vores egen favorit er pom poms. De er lette og luftige og skaber en fantastisk stemning. Hæng dem hvor du vil – over bordet, over buffeten eller over gavebordet. Vi elsker selv at kombinere de forskellige nuancer samt hænge dem i forskellig længe for at skabe et flot udtryk.
Hvis du gik forgæves og ikke fandt den pynt, som du søgte – eller du ønsker dåbspynt i andre farver – så er du altid mere end velkommen til at skrive til os.
Vi er i tæt dialog med vores leverandører, og vi vil gerne i fællesskab forsøge at skaffe det helt rigtige barnedåbspynt hjem til dig.
Du er velkommen til at sende os en mail på kontakt@feststemning.dk, som vi vil besvare hurtigst muligt.