0
Sommeren er over os, og det betyder, at jeg ikke sender så ofte de næste par uger. I denne uge (uge29) sender jeg hver dag. I ugerne 30 og 31 sender jeg kun om mandagen med levering tirsdag. Fra uge 32 sender jeg igen hver dag. De bedste hilsner, Rikke

Sølvbryllup

Flot og funklende pynt til sølvbrylluppet

Skab en vidunderlig og romantisk feststemning til fejring af 25 års kærlighed.

Her på siden har vi samlet flot og unikt pynt til sølvbrylluppet, så du har let ved at pynte op, uanset om du står overfor at skulle arrangere en stor morgenvækning, uformel reception eller større festmiddag.

Vi vil også klart anbefale at lave din egen guirlande med vores bogstavsballoner i sølv. Skriv parrets navne, en personlig hilsen eller noget helt tredje – og overrask sølvbryllupsparret med den flotte pynt.

Du finder vores bogstavsballoner i sølv her.

Skab en skøn feststemning med den rette pynt til sølvbrylluppet

Når 25 års uafbrudt ægteskab og kærlighed skal fejres, skal det gøres med manér.

Vi har derfor gjort os umage med at finde flot pynt i god kvalitet til sølvbrylluppet.

Vores engangsservice i sølv er perfekt til både morgenvækning og til en uformel reception, hvor rundstykker og kage er på menuen. Efterfølgende slipper du for opvasken.

Skal du dække et rigtigt festbord, har vi både bordkort, konfetti og rosenblade til formålet.

Sidst men ikke mindst, er vores dekorative guirlander og romantiske balloner perfekte til at skabe en flot og festlig ramme med kærligheden i centrum

Kort om sølvbryllup

Markering af sølvbryllupsdag er en tradition, der går langt tilbage.

Bryllupsdagene sølvbryllup og guldbryllup kom til Danmark fra Holland via Tyskland helt tilbage i 1800-tallet.

Det var det daværende borgerskab, der først tog traditionen til sig. Bryllupsdagen blev markeret med en sammenkomst, hvor naboer, bekendte og den nære familie samledes for at lykønske parret, der nu havde 25 års uafbrudt ægteskab bag sig. Faktisk var det en pligt for sølvbryllupsparret at holde en sammenkomst på selve bryllupsdagen.

I dag er det ikke længere en pligt at holde en fest for venner og bekendte, men mange vælger alligevel at markere dagen og kærligheden med en større eller mindre fest.

Derudover er der tradition for, at venner og familie laver en hel æresport foran parrets hoveddør samt arrangerer morgenvækning med både hornmusik og morgenmad.

Fandt du ikke den rette pynt til sølvbrylluppet?

Fandt du ikke, hvad du søgte i vores sortiment, er du velkommen til at kontakte os.

Vi vil gerne forsøge at skaffe den helt rigtige pynt til sølvbrylluppet hjem til dig.

Send os en mail med dine ønsker på kontakt@feststemning.dk. Vi besvarer din mail hurtigst muligt.

Alternativt er du velkommen til at ringe til os på tlf. 24485655 alle hverdage imellem kl.10 og 15.