Her på siden finder du vores udvalg af gæstebøger til konfirmation.
I forberedelserne til den store dag må I endelig ikke glemme gæstebogen.
Spændthed, nervøsitet og andre store følelser kan gøre det svært for konfirmanden at være 100% til stede i nuet på dagen. Det kender vi alle fra store begivenheder som bryllupper, runde fødselsdage osv.
I sådanne situationer er gæstebøger helt perfekte. Det er her, at minderne fra dagen gemmes, så konfirmanden senere kan genleve dagen igen og igen til stor fornøjelse.
Vores gæstebøger til konfirmation er i enkle, elegante og tidsløse designs, så de let kan indgå som en del af den øvrige konfirmationspynt.
Til sidst er der blot at ønske dig stor fornøjelse i jagten på minder.
Vi ved alle, at når man er midtpunkt for en stor fest, kan det hele godt virke lidt overvældende. Der er ofte mange indtryk, og det kan være svært at rumme det hele på selve dagen - og ikke nok med det, så går dagen hurtigt.
Sådan oplever konfirmanden også ofte sin konfirmation, og derfor er det en god ide at sørge for en gæstebog til anledningen.
En gæstebog, der på dagen kan fyldes med en masse dejlige minder, som efterfølgende kan tages frem igen og igen. Det er ikke sikkert, at det bliver indenfor de første par år, men mon ikke gæstebogen ihvertfald bliver hevet frem, når årets konfirmand om mange år står og skal være med til at arrangere sine egne børns konfirmation.
Uanset begivenhed kan man altid starte med at skrive et stort og hjerteligt tillykke i gæstebogen.
Til konfirmation kan det derudover være sjovt at skrive små anekdoter, fra dengang man selv blev konfirmeret. På hvilke områder var tidens trend helt anderledes på daværende tidspunkt - var det typen af gaver, konfirmationstøjet eller form og indhold på talerne? Og hvad følte du egentlig selv på din egen konfirmationsdag? Spændt, genert eller havde du måske slet ikke lyst?
Sidst men ikke mindst er det oplagt at give konfirmanden et par gode råd med på vejen i forhold til overgangen fra barn til voksen. Hvad ville du gerne have vidst? Er der noget, som man er nødt til at slå sig til tåls med og bare vente på går over? Og hvor mange knuste hjerter skal man mon opleve?
Det kan nogle gange virke fjollet at skrive sådanne ting, men det gør alt andet lige din hilsen mere personlig og gæstebogen langt mere interessant at læse efterfølgende i modsætning til, hvis alle skriver
Kære Lars. Stort tillykke med din konfirmation. Tak fordi vi måtte deltage på dagen. Kærlig hilsen Per og Grethe
Så tænk gerne på forhånd over, hvad du vil skrive i gæstebogen, så du kan gøre din hilsen både anderledes, sjov og personlig.
Ønsker du at gøre give din gæstebog dit helt eget personlige præg, er det oplagt med én af vores DIY gæstebøger.
Overfladen er helt blank, hvilket gør det muligt for dig at dekorere den præcis, som du vil.
Dekorér bogen så den passer til konfirmationens øvrige tema og dermed er en del af den røde tråd lige fra invitationer, pynt, borddækning og gæstebog.
Pynt den med similisten, pailletter, billeder af din fritidsaktivitet eller andre noget helt fjerde, så den tilsidst bare ER dig.
Er du god til at tegne, kan du tegne et flot mønster eller give gæstebogen den titel, som passer til din konfirmationsfest.
Hvis du ikke er til den traditionelle gæstebog til din konfirmation, så er der her et par alternativer