Jeg holder efterårsferie onsdag d.16 oktober og torsdag d.17.oktober. Ordrer sendes næste gang fredag d.18 oktober. Skal du bruge varerne inden weekenden, er du velkommen til at hente selv i Dragør fredag d.18.oktober (vælg 'Hent Selv'). De bedste hilsner, Rikke
0

Disney Prinsesser

Alle piger har på et eller andet tidspunkt i deres liv drømt om at være prinsesse. Hvis din pige i øjeblikket går og drømmer om livet som kongelig på et slot, kan du bringe lidt af prinsessestøvet ind i hjemmet ved at holde den kommende fødselsdag med vores Prinsesse tema.

Dæk op til fest med vores tallerkner, krus, dug og servietter og sid til bords med Disney prinsesserne Rapunzel, Tornerose, Ariel, Belle og Askepot – hvem mon er fødselarens yndlingsprinsesse?

Gør bordet endnu festligere ved at strø prinsesse konfetti samt pyntediamanter udover bordet, sæt sugerør i pink og guld i glassene og afslut med popcornbægre fuld af nylavede popcorn, som gæsterne kan dufte det øjeblik, hvor de træder ind ad døren.

Pynt dernæst med vores flotte guirlander og dekorative balloner i lyserød og guld for at skabe den ultimative prinsessestemning.

Pynt også flot op med vores bogstavs- og talballoner i enten guld eller rosegold. Du finder vores bogstav balloner og tal balloner her.

Når fødselsdagskagen skal serveres, kan det passende være med både kagelys i guld samt vores cupcake toppers med prinsessekroner.

Alt er nu klar til at modtage de spændte prinsesser, der er indbudt til fest – mon de kommer i deres flotteste prinsessekjoler?

Ideer til den ultimative prinsesse fødselsdag

Vi har nedenfor samlet et par ideer til, hvordan du let og enkelt kan få skabt en skøn og gennemført prinsesse fødselsdag

    1. Bed gæsterne om at komme iført deres flotteste prinsessekjoler. Det vil få alle gæsterne til at føle sig som ægte prinsesser, og pigerne kan med store øjne beundre hinandens kjoler.
    2. Køb en masse pap, lim, glimmer og farver og lad de små prinsesser lave deres helt egen og personlige prinsessekrone. Du kan også finde inspiration til, hvordan du kan lave en prinsessekrone her.
    3. En skattejagt er altid et hit. Du kan selv lave den, og den sætter fantasien i gang hos gæsterne. Til en prinsesse fødselsdag kan temaet være, at en tyv har stjålet prinsessens diadem, og nu skal gæsterne ud for at finde det.
    4. Leg ”Prinsessen på ærten” og se, om alle festens prinsesser er ligeså fintfølende. Sæt gæsterne i en rundkreds. Tag en ært og en pude og lad den først gæst mærke, om hun kan føle ærten igennem puden. Lad det gå på tur og tilføj eventuelt et par ekstra puder, hvis der er mange fintfølende prinsesser til stede.
    5. Lad gæsterne dekorere deres egen cupcake i bedste prinsessestil. Alt, hvad du skal bruge, er lyserød krymmel samt lidt farvet glasur. Et sikkert hit til enhver fødselsdag.

Fandt du alt til din næste prinsesse fødselsdag?

Når der skal holdes en flot og festlig prinsesse fødselsdag stiller det høje krav til både borddækning, pynt og aktiviteter.

Vi håber, at du her på siden fandt, alt hvad du skal bruge til din næste fødselsdag med prinsesse tema.

Mangler du noget, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Vi vil rigtig gerne gøre et forsøg på at få den helt rigtige pynt hjem til dig.

Send os en mail på kontakt@feststemning.dk med din forespørgsel. Så hører du fra os hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at ringe alle hverdage mellem kl.10-15 på telefon 24485655 til en uforpligtende snak.