Her på siden har vi samlet de flotteste bordkort til konfirmation.
Bordkort til konfirmation anses tit for at være en praktisk foranstaltning, så gæsterne ved, hvor de skal sidde, når der bydes til bords - og kender vi ikke alle typen, der lige er henne for at lure, hvem vedkommende skal sidde ved siden af:-)
Men bordkort kan så meget mere end blot at være ren praktik. Lad dem indgå som en del af den i forvejen fine borddækning ved at tilpasse dem i forhold til form og farve eller udfold din kreativitet og gør dem super personlige. Det vil alle gæsterne uden tvivl sætte stor pris på.
I vores sortiment kan du vælge mellem flere typer bordkort til konfirmation. Her finder du nemlig både de traditionelle bordkort, der står på bordet, samt de fineste bordkort til at sætte fast på kanten af vinglasset.
Størstedelen af vores bordkort til konfirmation er hvide, hvilket giver dig mulighed for selv at tilpasse kortene til din øvrige bordpynt. Vi giver dig tip til, hvordan du nemt kan gøre dette nederst på siden:-)
Der er på ingen måde noget krav om, at der skal være bordkort til en konfirmation. Det er helt op til én selv, hvordan bordet skal dækkes. De fleste vælger dog at dække op med bordkort af forskellige årsager
Er du én af dem, der gerne vil have bordkort til din konfirmation, så giver vi her et tips til, hvordan du kan gøre bordkortene personlige, så de passer ind i din borddækning. Derudover får du også et par tips til alternative bordkort.
Ønsker du selv at lave din bordkort til konfirmationen, kan du overordnet set gøre det på tre måder
Vores bordkort til konfirmation er ideelle, hvis du ønsker at gøre som i punkt 3. De er nemlig hvide, hvilket giver dig rig mulighed for at tilpasse dem til lige præcis den konfirmationsfest, som I skal holde.
Du kan evt. skrive gæstens navn med en tusch, der har samme farve som den øvrige bordpynt eller dekorere bordkortet med små similisten, stickers eller andre fine ting.
Udover at det er super hyggeligt at gøre sammen, er det med til at skabe en sammenhæng mellem bordkort og bordpynt samt give bordkortene et personligt præg.
Hvis du gerne vil have bordkort men ikke ønsker den traditionelle slags, så kommer vi her med et par forslag til alternative bordkort
Billeder er altid hyggelige - og det behøver ikke nødvendigvis være et billede af dig med gæstens navn under. Hvorfor ikke prøve at finde billeder af alle gæster for 10 år siden? Det vil uden tvivl give anledning til smil på læben og et par kommentarer rundt omkring.
Dette bordkort er både forfriskende og praktisk på samme tid. Find en stak øldåser og sodavandsdåser (som du alligevel ville byde gæsterne) og mal dem med tavlemaling. Når dåserne er tørre, kan du skrive gæstens navn på dåsen - hvorefter de naturligvis skal på køl. Lige inden gæsterne ankommer, sættes dåserne på bordet. Lad nu gæsterne finde deres plads og samtidig nyde en forfriskning efter kirken, inden I alle sætter jer til bords.
Det er altid skønt at bruge blomster og grene som bordpynt - men hvorfor ikke også bruge naturen som bordkort? Læg evt. en lille buket af markblomster bundet med et manillakort, hvorpå gæstens navn er skrevet. Eller gå en tur på stranden for at finde sten, som I efterfølgende kan skrive navn på.